Vi har samlet 11 isterningbakker fra 5 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 5 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En isterningbakke er en beholder med rum, du fylder med vand og sætter i fryseren. Så enkelt er det i teorien. I praksis er forskellen mellem en god og en dårlig isterningbakke noget, du mærker hver eneste gang: om terningerne slipper uden kamp, om bakken kan bæres fyldt hen til fryseren uden at skvulpe, om isen smager af fryser, og om bakken overhovedet kan være der, hvor der er plads.
Denne guide gennemgår de valg, der reelt betyder noget, når du skal købe isterningbakker — materiale, form, låg, størrelse og de detaljer, folk først opdager efter et par uger.
Materialet er det første valg og påvirker næsten alt andet.
Silikone er blødt og fleksibelt, og det er derfor, det er blevet så udbredt. Du kan bøje og vride bunden og trykke terningerne ud én ad gangen. Til gengæld er en silikonebakke slap, når den er fyldt med vand — den skal bæres på en bakke eller en plade, hvis du ikke vil have vand ud over fryseren. Silikone kan også optage lugt over tid.
Hård plast er den klassiske isterningbakke. Den er stiv, billig og nem at bære fyldt. Ulempen er, at terningerne skal vrides eller bankes ud, og at plast bliver sprødt med årene i kulden — gamle plastbakker knækker typisk i hjørnerne.
Rustfrit stål findes som gammeldags bakker med et håndtag, der løsner isen mekanisk. De er holdbare og optager ikke lugt, men de er dyrere, tungere og køligere at røre ved, og selve armen kan sætte sig fast, hvis den ikke holdes ren.
Mange ender med en kombination: en stiv bakke med låg til hverdagen og en silikoneform til de særlige størrelser.
Et låg løser tre problemer på én gang, og det er sandsynligvis den enkeltdetalje, der giver mest tilfredshed.
For det første kan du bære bakken hen til fryseren uden at spilde. For det andet holder låget fryserens lugte ude — is optager smag fra det, der ligger omkring den, og en åben bakke ved siden af fisk eller en åben pose løg giver isterninger, der smager af begge dele. For det tredje kan bakker med låg stables, uden at den øverste bakke sætter sig ned i den nederste.
Kig efter, om låget slutter tæt hele vejen rundt, og om der er et hul til påfyldning. Nogle isterningbakker med låg kan fyldes gennem en åbning, uden at låget tages af — praktisk, men kun hvis åbningen er stor nok til at ramme.
Rummenes form afgør, hvordan isen opfører sig i glasset, og her er der mere at hente, end man skulle tro.
Køber du til en bestemt anvendelse, så tjek også, at terningen faktisk kan komme ned i dine glas. Store isterninger fra en kugleform er imponerende, men ubrugelige i et smalt glas.
Antallet af rum per bakke svinger meget. Til en husstand, der bruger is til et glas vand om aftenen, er en enkelt bakke rigeligt. Skal isterningerne dække en fest, en køletaske eller daglig brug i sommervarmen, er kapaciteten det, der afgør, om du står og venter.
Her er stabelbare isterningbakker og et lille lager afgørende: mange fylder flere bakker, tømmer dem over i en pose eller en boks i fryseren og fylder bakkerne igen. På den måde er kapaciteten ikke bakkens rum, men den plads du afsætter til opbevaring af isen.
Mål efter i fryseren, før du køber. Det er den fejl, der oftest ærgrer folk: en isterningbakke, der er få centimeter for lang til skuffen, eller så høj, at der ikke kan være noget ovenpå.
Vær særligt opmærksom på, om fryserskuffen har en fast højde, og om bakken skal ligge helt plant. En bakke, der står skævt, giver terninger med skrå overflade — irriterende, men uden konsekvens — og i værste fald vand ud over hylden.
Det er her, billige bakker taber. Nogle greb virker uanset materialet.
Lad bakken stå et minut ved stuetemperatur, før du forsøger. Et tyndt lag af isen smelter mod bakkens sider og slipper. Med silikone hjælper det at trække forsigtigt i bunden af hvert rum frem for at vride hele bakken på én gang. Med hård plast er en let vridning i begge ender som regel nok — banker du bakken hårdt i bordkanten, er det den, der knækker først.
Sidder isen helt fast, er årsagen ofte, at bakken er blevet overfyldt, så terningerne er vokset sammen til én plade hen over kanterne. Fyld til lidt under kanten af hvert rum, ikke til randen — vand udvider sig, når det fryser.
Isterninger er noget, du putter i munden, så materialet skal være beregnet til fødevarer. Kig efter, at bakken er mærket som fødevaregodkendt, og at producenten oplyser, hvilke temperaturer den tåler. Mange silikonebakker angives også som BPA-fri.
Lugt er den mest oversete faktor. Både silikone og plast kan over tid optage lugte fra fryseren og give dem videre til isen. Et tætsluttende låg er den bedste forebyggelse. Er skaden sket, hjælper det ofte at vaske bakken grundigt og lade den lufte helt tør, inden den bruges igen.
En isterningeform er i praksis en portionsform, og det er en af de mest oversete grunde til at have et par ekstra bakker liggende:
Bruger du bakkerne til andet end vand, er silikone klart lettest at få indholdet ud af, og et låg er nærmest en forudsætning. Hold desuden bakker til kraftigt smagende ting adskilt fra dem, du laver drikkeis i — smagen sætter sig.
Almindelige isterninger bliver hvide i midten, fordi vandet fryser udefra og ind og presser opløst luft og urenheder ind mod kernen. Klar is opstår, når vandet fryser i én retning, så luften presses væk fra den del, der skal bruges.
Der findes isterningbakker bygget netop til det: de er isolerede på alle sider på nær toppen, så vandet fryser oppefra og ned, og den uklare rest samler sig i bunden, som kasseres. De fylder mere, tager længere tid og kræver, at du selv skiller isen ad — men de virker. Er klar is ikke vigtigt for dig, er det en komplikation uden formål.
Isterningbakker er billige, og selv i den dyre ende er der tale om et beskedent køb. I den billigste ende får du en simpel plastbakke uden låg. Mellemklassen dækker de fleste behov: silikone eller stiv plast med tætsluttende låg, stabelbar, i en form der passer til dine glas. Betaler du mere, går pengene typisk til stål, isolerede bakker til klar is, tykkere silikone med stiv ramme eller sæt med flere bakker og en opbevaringsboks.
Prisen på en enkelt bakke er sjældent afgørende. Det, der afgør, om købet var godt, er om den passer i fryseren, og om isen slipper.
Isterningbakker skal vaskes — også selvom der kun har været vand i dem. Kalk og aflejringer fra vandet samler sig i rummene, og lugt sætter sig i materialet. Tjek, om bakken tåler opvaskemaskine; de fleste silikoneforme gør, mens tyndere plast kan slå sig ved høj temperatur.
Lad bakken tørre helt, før den fyldes og fryses igen, og lad den ikke stå tom og åben i fryseren i ugevis. Plastbakker, der er blevet misfarvede, ridsede eller sprøde, bør skiftes — ridser holder på urenheder, og en sprød bakke knækker alligevel snart.
Som regel fordi isen har optaget lugt fra fryseren, eller fordi bakken selv har gjort det. Et tæt låg og regelmæssig rengøring løser det oftest.
Det afhænger af fryserens temperatur, af hvor fyldt den er, af bakkens materiale og af terningernes størrelse. Små terninger i en tynd bakke er hurtigst; store kugler tager længst tid.
Det er en udbredt anbefaling, og noget af den opløste luft forsvinder ved kogning. Effekten er dog begrænset sammenlignet med at styre, hvilken retning vandet fryser i.
Begge former bruges i daglig tale og i butikkerne. Du finder også isterningeform og isform om det samme.